Helsingør byråd har på byrådsmødet mandag den 4. september enstemmigt sagt ja til et af de største boligbyggerier i Helsingør Kommune i nyere tid.
Efter planen skal der opføres 400 nye boliger på en 189.000 kvm stor grund mellem nuværende Espergærde og Kelleris Hegn.Den samlede boligmasse forventes at blive i omegnen af 89.00 kvm.
Man går nu igang med udarbejdelsen af en ny lokalplan for området, så byggeriet kan gå igang. En del af området ejes allerede af investor, mens en anden del i dag ejes af kommunen. Da en del af området ligger i en landzone, er det nødvendigt at ændre kommunalplanen for området.
Der blev stillet forslag om at mindst 25% af de nye boliger skulle være almennyttige, men dette blev ikke stemt igennem. Gennemsnitsstørrelsen bliver på ca 123 kvm per bolig og kommer til at ligge i landskabelige klynger af ca. 12 i højden 2,5 til 3,5 etage.
Projektet er udarbejdet af Kant Arkitekter for et projektselskab kontrolleret af ejendomsudvikleren Jesper Favre-Bulle Malling Petersen.