Tre lokale forretningsdrivende har fremlagt et fælles forslag til udvikling af Prøvestenscentret. Der er tale om en omfattende vison for området, der blandt andet indebærer nyopførsel af ca. 38.000 nye kvadratmeter fordelt på tre højhuse og en ekstra etage på de oprindelige lave bygninger.
Udspillet kommer fra Claus Nissen i Prøvestenens Vinhandel og Bo Larsen fra Sydkystens El og Lysmesteren i Helsingør samt arkitekterne Claes Høgly og Jørn Pedersen fra Møllen Arkitekter.
– Den oprindelige plan var jo, at Prøvestenscentret bare skulle give plads til de butikker, der ikke kunne indpasses i de gamle huse i city. Men der er sket meget siden da. Om nogle år har vi en helt ny bydel med koncentration af både privat og offentlig service, så lad os nu gøre det rigtigt – sammen, siger Claus Nissen til Helsingør Dagblad