Helsingør har fået en ny og sammenhængende gadeskiltning. Og sin helt egen ”skilte-manual”. Det er frugterne af et arbejde, der går tilbage til starten af 70’erne.
Flere steder i midtbyen ses de nye Helsingørblå gadeskilte i bybilledet.
Nogle steder endda med historiske undertekster, der fortæller lidt om, hvorfor gaden eller strædet hedder som det gør.
Dét kan man blandt andet takke designer Ole Søndergaard for.
Et vedholdende arbejde, gennem flere årtier har nu resulteret i at skiltningen i hele midtbyen er blevet opdateret og sammenhængende. Med respekt for dén historie som vores gamle by er kendt og værdsat for.
Allerede i 1976, samtidigt med at man gik ind og reddede meget af den historiske bykerne, var der folk, der tænkte i sammenhænge og branding.
Ole Søndergaard var på mange måde på forkant med tiden, og designer i dag skrifttyper og visuelle identiteter til byer nær og fjern.
Men hans hjertebarn er dog Helsingør.
Den lille tegnestue ligger i den ”lille ende” af Sct. Annagade, i en hyggelig baggård og et stenkast fra Lappen. Det er her stadsmagasinet.dk møder Ole Søndergaard til en snak om byen, visuel identitet og gadeskilte.
– vi var blandt de allerførste der tænkte i de baner i Danmark tilbage i midt 70’erne. Altså i at brande en by. Det var i et tæt samarbejde med Per Godtfredsen, der jo stod for det mere arkitektprægede. Vi lavede en visuel identitet til Helsingør, der kunne underbygge dét arbejde, fortæller Ole Søndergaard.
– vi var derpå til en kongres for offenligt design i Zürich, hvor vi med tegninger og hjemmelavede plancher under armen faktisk blev noget af et lille tilløbsstykke. Senere vandt vi også designprisen “IG Prisen”, det var i 1980. Dén modtog Byrådet så ved en prisoverrækkelse. Så de blev jo nød til at gøre noget ved det og høre på os.
Således fik Helsingør altså sin – og måske Danmarks – første designmanual, hvor man også opdaterede det velkendte byvåben, med kogge og bølger, som mange af byens borgere nok kender.
Siden gik det dog ned ad bakke med byens branding. Og der fulgte en lang periode, hvor det var så som så med forvaltningens brug af byens visuelle identitet.
– da man så til sidst lagde forvaltningen sammen med nabo-kommunerne, for nogle år siden, gik det helt galt. Ansvaret for skiltningen forsvandt helt fra Helsingør.
– der blev brugt et væld af forskellige skrifttyper, farver og materialer, uden nogen som helst sammenhænge, eller tanke for Helsingørs historiske værdier og det arbejde vi havde lavet.
Dét skulle dog siden ændre sig. For få år siden lykkedes det at få sagen på den politiske dagsorden, hvor byrådet besluttede at udskifte byens gadeskilte i henhold til Ole Søndergaards oprindelige tanker.
Der blev bevilliget penge til at få udskiftet alle gadeskilte og standere i centrum, med dét design som netop er unikt for Helsingør.
– der er blevet bevilliget midler i to omgange. Først til at udskifte gadeskiltene i selve den gamle bykerne, og i anden omgang også til standere og skilte i resten af centrum.
Den opmærksomme vil nok have lagt mærke til, at de nye skiltestandere også er ved at dukke op i gadebilledet. Og hvis man skulle være i tvivl, så kan de kendes på at Helsingør’s byvåben er en del af designet af selve standeren.
– men vi forstår ikke, hvorfor kommunen ikke bruger os vedholdende. F.eks. går de ud og bruger penge på nogle sorte skilte, der viser vej til Kronborg. Helt uden nogen sammenhænge med kommunens design.
– eller den her kulturpromenade ”Elsinore Walk”, hvor man får designet nogle infotavler, der stilles op rundt i byen, af et smart designbureau inde i København, der slet ikke har noget med Helsingør at gøre ellers.
Noget, der til gengæld har meget med Helsingør at gøre er selve skrifttypen på de nye helsingoranske gadeskilte. Dén er nemlig Helsingør’s helt egen. Specielt designet helt tilbage i 1976 af Ole Søndergaard, med byens historie i tankerne.
– en god skrifttype skal være letlæselig, men også have respekt for dét den bruges til. Helsingør’s skrifttype er historisk og er skabt til at passe til byen.
– den er fra 1976 og siden selvfølgeligt digitaliseret.
– vi har i gennem årene lavet mange skrifttyper. F.eks. for både København og andre danske byer, ligesom nogle af de skrifttyper man kender rundt om i danske kommuner er nogle af vores, forklarer Ole Søndergaard.
Også kommunens nyeste designmanual, med et opdateret logo, kommer fra tegnestuen i Sct. Annagade.
– vi havde jo gerne set, at man fulgte det oprindelige, så der var en sammenhæng og en helhed i kommunens design. Men kommunen ville have noget nyt.
Foran os har bunken af designmanualer, grafiske eksempler og by-logoer stille og roligt bygget sig op. Der bliver fundet ting frem fra gemmerne, som nok de færreste i dagens Helsingør vidste fandtes.
Helsingør har ikke bare en rig fortælling og arkitektur, men også en helt unik historie ud i den grafiske branding af en stad – i ordets sande betydning.
Kommer man så også til at se de nye skilte i resten af kommunen?
Det er der ikke afsat penge til i kommunen. Men på Tegnestuen er håbet at, når skilte løbende skal udskiftes rundt omkring, så vil forvaltningen bruge byens eget design fremadrettet.
– du kan ikke lige pludselig få lavet en helt ny identitet, et eller andet sted i Jylland eller på en fancy designbureau i København. Alt det her med skilte i byen tager tid og koster penge. Man er nød til at have en strategi og en politik, og så følge den igennem årene.
Til spørgsmålet om hvad man ellers tænker om byrummene i Helsingør, og hvad der kunne peges på af problemer, er der ingen tvivl om svaret. Butikkernes skiltning.
– vi ser nu igen, noget af det vi kæmpede i mod med Per Godtfredsen i sin tid. Hele facader bliver nu plastret til med skilte og reklamer. Og dét selvom der findes en officiel forordning på området. Den bliver bare ikke håndhævet og det er ærgerligt.
Tilbage på Sct. Annagade går der ikke lang tid, før det første helsingoranske gadeskilt dukker op. Det er jo fantastisk at vores stad også har denne historie at fortælle. Lad blot de helsingoranske skilte(magere) indtage hele kommunen.
jhs