Vida Byg og Boligkontoret Danmark har bedt Kant Arkitekter om at udarbejde et konkret projekt, for en ny bebyggelse langs med Kronborgvej mellem Lundegade og Skt. Annagade, hvor der tidligere på året blev nedrevet 2 bevaringsværdige byhuse, med stor lokal debat og bevågenhed.
Du kan se hele det foreliggende projekt HER
I 2016 blev der udabejdet et forslag med 3.200 m2 boliger over tre matrikler på Kronborgvej i Helsingør. Projektet blev dengang anset for værende for voldsomt på stedet og blev ikke godkendt af kommunen.
I håb om større synergi med konteksten ved blandt andet bygningshøjder og dybder er KANT arkitekter i nærværende projekt, blevet bedt om at undersøge muligheder-ne med et mindre volumen med et samlet areal på ca. 2.600 m2 – fordelt på 50% almene boliger og 50% private boliger.
Følgende materiale belyser de faktuelle forudsætninger og projektforslaget er ud-viklet gennem analyser og iagtagelser vi har gjort os ved byvandringer og igennem historiske beretninger. Forslaget overstiger den resterende byggeret (ca. 1.211 m2) og der skal i så fald udvikles en ny lokalplan.