Vælg en side

Helsingør kan få international lufthavn i baghaven

16. januar 2021

Hvis en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg bliver en realitet, rykker Ängelholm-Helsingborg Airport helt tæt på Helsingør.

Lufthavnen, som har haft direkte forbindelser til en række europæiske hovedstader, og desuden betjent en række charterselskaber, har dog været i økonomiske problemer de seneste år.

Med en afstand på under 40 kilometer fra Helsingør centrum, og en forventet rejsetid på mellem 30 og 40 minutter, kunne det dog give helt nye og unikke muligheder for at udvikle Helsingør-Helsingborg som unik turistdestination i fremtiden.

Lufthavnens drift er for nuværende indstillet i forbindelse med coronapandemien, men for nyligt gik en lang en lang række nordvestskånske kommuner sammen om at købe det selskab der driver lufthaven for SEK 20 millioner, med henblik på at drive den videre i mindst 10 år. Samtidigt sikrede man den fortsatte drift med yderligere SEK 30 millioner i form af en økonomisk indsprøjtning.

Købet af lufthavnen skete i forlængelse af, at den tidligere ejer Peab, ikke ville fortsætte driften under de nuværende vilkår. Helsingborgs Dagblad, har dækket sagen tæt (se overblik HER).

Aftalen mellem de syv skånske kommuner, om at drive lufthavnen videre, løber i 10 år. Dog med en bagdør i indeværende år 2021, hvis coronapandemien skulle gøre fremtiden for flytrafiken generelt helt uoverskuelig.

Ängelholm-Helsingborg Airport har haft vigende passagertal de senere år, med et fald i rejsende på en 2-5% årligt. Bærende kræfter i det helsingborgske erhvervsliv har dog til Helsingborgs Dagblad ved flere lejligheder udtalt, at lufthavnen er vigtigt for det Nordvestskånske næringsliv.

Der ligger redaktionen bekendt ingen videre analyser af lufthavnens fremtidige muligheder, skulle en fast HH-forbindelse blive en realitet. Det mulige passergrundlag vil potentielt vokse betragteligt, med inkluderingen af den nordøstsjællandske og nordkøbenhavnske demografi.

Lufthavnen havde i 2015 et passertal på 411.625 rejsende, hvoraf 397.748 udgjordes af svenske indenrigsrejser.

Der er allerede visioner for en mulig udbygning af jernbanen fra Ängelholm by til Båstad, hvilket også ville indebære etableringen af en station ved lufthavnen.

En direkte togforbindelse ville givet gøre det endnu lettere for passagerer at komme til og fra Ängelholm-Helsingborg Airport, i første omgang fra Helsingborg, og senere Helsingør. I dag betjenes lufthavnen normalt af en lufthavnsbus fra Helsingborg C.

Helsingør Kommune har, så vidt vides, aldrig forholdt sig mulighederne i Ängelholm-Helsingborg Airport, i forbindelse med diskussionerne om en mulig fast HH-forbindelse.

jhs

Fotos: Wikimedia og OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

 

 

Relateret indhold…

Kæmpe ekstraregning fra Movia

Kæmpe ekstraregning fra Movia

Movia mangler over 3 mio. kroner til den lokale busdrift i Helsingør Kommune. Det fremgår af et sparekatalog, som...

Rottekongen Cibrino

Rottekongen Cibrino

Er man helsingoraner over en hvis alder, husker man måske den famøse lirekassemand og gøgler Cibrino. Med sin...