Vælg en side

Håndbolden blev (næsten) opfundet i Helsingør

31. januar 2021

Den første egentlige organiserede håndboldkamp i verdenshistorien, fandt formentligt sted i 1907 i Helsingør.

Det siges i folkemunde, at en form for “håndbold”, skal have været spillet siden vikingetiden. Men den del af historien, fortaber sig i myternes væld.

Normalt tildeles æren, for opfindelsen af håndbolden, lærer og oberstløjtnant Holger Nielsen fra Ordrup ved København. I følge kilderne, var han nemlig den første, der udgav et egentligt regelsæt, for et spil, der kunne kaldes håndbold.

Holger Nielsen var lærer på Ordrup latin- og Realskole, og i 1898 tilrettelagde han for eleverne: ”… et Spil med hænderne, Haandbold, som kunde spilles på en mindre Plads, for eksempel i en Skolegaard.

Året før havde en anden lærer, i Nyborg, dog spillet håndbold med sine elever.

Rasmus Nicolaj Ernst var 24 år gammel, og var næsten nyansat på Borger- og Kommuneskolen i Nyborg, da han i 1897 begyndte at spille et helt nyt spil med sine elever.

Ernst kaldte spillet for håndbold.

To forskellige steder i landet og næsten samtidig blev spillet, vi skulle komme til at kende som håndbold, altså udtænkt. Der skulle ikke gå længe, før de to pionerer mødte hinanden i kamp.

I 1905 flyttede Ernst nemlig til sundbyen Helsingør.

Med det samme tog han fat på håndbolden på den nye skole i Helsingør, og lagde dermed grunden til den senere så berømmede håndboldkultur i Helsingør. Hvor håndboldklubben Helsingør IF, i mange årtier, var en magtfaktor i dansk håndbold.

Der blev hurtigt sat en egentlig kamp op, mellem de to skoler fra Helsingør og Ordruo, og Rasmus Nicolai Ernst skrev således om kampen i sin dagbog:

”I 1907 modtog Skolen (Helsingør Højere Almenskole, red.) en udfordring fra Ordrup til en håndboldkamp. Helsingør og Ordrup var vist på det tidspunkt de eneste Skoler, der spillede håndbold. Holger Nielsen, Ordrup, havde lavet nogle regler, som vi her ved Skolen ikke kendte, vi spillede efter Regler, som jeg havde lavet i Nyborg allerede 1897-98. Håndboldkampen blev et nederlag for Helsingør 21-0”.

Helsingør har siden de spæde dage, forstret en lang række danske håndboldprofiler. Blandt de største navne kan nævnes Mikkel Hansen, Henrik Kronborg, Joachim Boldsen og mange andre.

Artiklen her er sakset og redigeret, ud fra Wikipedia og Helsingør Leksikon.

 

Relateret indhold…

Rottekongen Cibrino

Rottekongen Cibrino

Er man helsingoraner over en hvis alder, husker man måske den famøse lirekassemand og gøgler Cibrino. Med sin...

Kommunaldirektøren stopper

Kommunaldirektøren stopper

Helsingørs øverste embedsmand Stine Johansen stopper som kommunaldirektør med udgangen af september, det oplyser...