Kommunen nedsmelter foran øjnene på borgerne. Museumsvæsnet, Stadionskandale, Ejnersagen, nedrivning af historiske huse. Og nu, ulovlige ansættelser på Nyruphus og medarbejderes flugt fra ældreomsorgen.

Helsingør kommunes troværdighed og integritet, synes i frit fald.

Der tegner sig efterhånden et billede af en kommunal organisation, hvor lortesagerne bare hober sig op.

Et billede af en syg kultur i kommunens organisation, som ikke stammer fra hverken menige lokalpolitikere eller kommunale medarbejdere, men fra selve kommunens top. Fra byens magtapparat.

Fra Borgmesterkontoret, fra borgmesterindens adjundant og fra Kommunaldirektørens “hemmelige” skrivebord.

Helsingør styres af en uhellig trojka. Og de er ved at køre Helsingør i sænk.

Men hverken Benedikte Kiær, hendes konservative gruppeformand eller deres egen kommunaldirektør, vil åbenbart stå ved deres ansvar.

Så hvor er alternativet til dette morads i vores by, egentlig? Til denne helsingoranske skandale?

Hvor er de kritiske spørgsmål fra den lokale presse? Hvor er visionen for at gøre op med problemerne? Og hvor er udfordreren til det hele, Socialdemokratiets borgmesterkandidat?

Til efteråret er der kommunalvalg. Måske et af de vigtigste i nyere tid. Derfor er det også nu, at alle bør gøre status. Har vi det bystyre vi fortjener, eller fortjener vi bedre?

Hvor skal Helsingør hen, hvor skal fremtiden gå, og hvem skal tegne den?

Man skal lede længe i historien efter flere lortesager i Helsingør, end netop nu.

Og med så mange lortesager i Helsingør, burde der være skyts nok til, at en ægte lokal opposition, burde kunne sætte en ny dagsorden.

Der er simpelthen skandaler nok til at vælte den siddende magttrojka, ved simpelthen at påpege lortet.

Og derfor er spørgsmålet såre simpelt: Hvis Claus Christoffersen tager sit borgmesterkandidatur seriøst, hvis han mener det alvorligt, hvor er han så?

Hvor er Christoffersens svar på nedsmeltningen i kommunen, og hvor er visionen for en ny og bedre fremtid for Helsingør. En bedre kommune, end den som trojkaen repræsenterer?

Der er ikke noget at være bange for. Hvis de bider, så bid igen!

Helsingør længes efter noget nyt. Man skal være tonedøv, hvis ikke man hører, at bølgerne går højt i byen for tiden.

“Mit Håb Står til Havet”, siger en berømt statue i byen.

Lad os håbe på, at bølgerne bringer nyt liv til oppositionen i Helsingør.

julian