Vælg en side

Planstrategi godkendt af Byrådet

30. august 2021

Byrådet har her til aften mandag godkendt ByLABs forslag til en ny Planstrategi for Helsingør Kommune, med kun nogle mindre udeladelser. En længere proces med åbne borgermøder, høringer og debat er således slut. Nu forestår arbejdet med en ny revideret Kommunalplan, på grundlag af den netop vetagede Planstrategi.

Planstrategien er kort fortalt en strategi for kommunens samlede fysiske udvikling, med et perspektiv på 12 år. Strategien sætter rammen for den kommende kommuneplanrevision.

Nu har Byrådet så endeligt vedtaget den måske mest banebrydende Planstrategi i nyere helsingoransk kommunal historie. Den tidligere Planstrategi fra 2015, havde nemlig slet ikke den nye plans tyngde og vision, og beskæftigede sig kun i mindre grad med byens og kommunens overordnede fysiske byplanlægning.

I den nye Planstrategi lægges der blandt andet op til et lille og stille opgør med idéen om “Bykernen”, som opstod efter man anlagde ringvejen O1 omkring den gamle midtby i 60’erne, og efterlod selve bykernen som lidt af en “urban ø” omgivet af asfalt, og med de omkringliggende bykvarterer afskåret fra byens centrum.

Nu taler man om “stærke forbindelser” og om at “Bymidten og bymidtekvaliteterne skal udvides og tænkes udover bykernen”.Derudover beskæftiger Planstrategien sig med såkaldte byudlæg, hvor nye arealer uden for eksisterende bebyggelser, inddrages til byudvikling. Her vil man udlægge nye områder til bebyggelse anden udnyttelse i Hornbærk, Skibstrup, Gurre og Langesø.

Forvaltnigen havde også pejet på områder på Helsingørsvej i Kvistgård, samt på Ørnholm i Snekkersten, men disse blev, på baggrund af høringer og politisk beslutning, udeladt fra den endelige Planstrategi.

jhs

 

Relateret indhold…

Kommunaldirektøren stopper

Kommunaldirektøren stopper

Helsingørs øverste embedsmand Stine Johansen stopper som kommunaldirektør med udgangen af september, det oplyser...