Vælg en side

ANALYSE: Det skal du holde øje med på valgaftenen

16. november 2021

Selvom valget handler om, hvem der skal være borgmester i Helsingør Koomune i de næste 4 år, handler valget også om mange andre. Der er masser af små interessante ting at holde øje med, når stemmerne begynder at blive talt op, og resultaterne fra kommunens 12 valgsteder tikker ind.

Her finder du mit lille overblik, over nogle af de spændende små kampe i valget i dag og i aften.

Du kan følge resultaterne live, på Kommunedatas hjemmeside: SE HER

Med venlig hilsen

Julian H. Sonne
Ansvh. redaktør på Stadsmagasinet

 

Benedikte Kiær (C) eller Claus Christoffersen (A)?

Det helt store spørgsmål er naturligvis, hvem af de to borgmesterkandidater, der kan tage borgmesterkæden om halsen, når alle stemmer er talt op og mandaterne er fordelt engang i aften.

Man siger, at landspolitiske tendenser slår igennem kommunalt, med halv styrke. Altså, at en tendens i nationale målinger, rykker halvt så meget den lokale stemmefordeling.

Her kan vi se, at Konservative i øjeblikket står til national fremgang. En fremgang der formentligt her lokalt i Helsingør, også vil betyde en fremgang for det borgmesterbærende parti, og den sidden borgmester Benedikte Kiær.

Omvendt, har hele coronasituationen givet Socialdemokraterne en hvis fremgang i de nationale meningsmålinger, på baggrund af de seneste års krisehåndtering. Man taler om den såkaldte “rally around the flag” effekt. Her har Mette Frederiksen været enormt populær blandt store dele af vælgerkorpset. Noget der givet ville kunne smitte positivt af på kommunalvalget, også i Helsingør.

På det seneste har tingene dog rykket sig en smle. Mette Frederiksen er formetligt ikke lige så populær, som få bare få måneder siden. Den seneste tids sms-debat og Mink-kommisionens åbenbaringer, spiller formentligt ind her. Det kan måske give de lokale socialdemokrater, et lidt dårligere udgangspunkt, end man måske lige har regnet med.

Kan det rykke på mandatfordelingen i Byrådet i morgen til valget? Det får vi svar på, når stemmerne er talt op. Socialdemokratiet har 8 mandater, og konservative 9. Det kræver opbakning fra 13 af byrådets 25 mandater, for at kunne kalde sig borgmester i Hesingør onsdag morgen.

Ved det seneste valg i 2017, var det kun ét enkelt mandat, der afgjorde borgmestervalget. Her pegede Radikale på Benedikte Kiær på valgaftenen, og hun kunne således sætte sig i borgmesterstolen i endnu 4 år. Det bliver formentligt ligeså tæt i år.

 

Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige?

Der er opbrud på højrefløjen i dansk politik, og således også i det helsingoranske.

Her har Dansk Folkeparti, med Marlene Harpsøe i spidsen, igennem mange valgperioder, stået for en populistisk og til tider lettere ensporet ældrepolitik. Partiet har meget få andre egentlige mærkesager, end ældrepolitikken. Partiet har også støtte en siddende borgmester, og har som det eneste mindre parti i bryådet, allerede peget på en Benedikte Kiær som borgmester, allerede inden valget er afgjort.

Dansk folkeparti udfordres af Nye Borgerlige, med Ulla Kokfeldt i spidsen. Hun har været aldelse ublu i sin indvandrer- og islamkritiske tilgang til lokalpolitikken, og har ganske givet formået at sætte sit navn i helsingoranernes bevidsthed. Hun har været enog særdeles aktiv på sociale medier og i den lokale debat, i en rum tid inde valget. Noget der givet vil hjælpe både Ulla Kokfledt selv, og hele partier, på valgaftenen.

Begge partier appelerede i udgangspunktet til de samme vælgere. Og ingen af dem kan stemme to gange. Derfor bliver dte spændende om Nye Borgerlige kommer ind i Byrådet, og hvor mange stemmer de i givet fald kan stjæle fra Dansk Folkeparti?

Det står ikke skrvet i granit, at DF skal sidde i Byrådet, og partiet kan fatisk risikere at ryge helt ud, hvis Nye Borgerlige får et godt valg.

Denne lille dyst, skal blive spændende at følge.

 

Hvor er de liberale?

Ved seneste Folketingsvalg fik Venstre 6.500 stemmer i Helsingørkredsen, svarende til godt 16,9% procent af stemmerne. Det burde være nok til at sikre partiet 2-3 mandater, havde partiet samme tilslutning til kommunalvalget. Men det har partiet ikke.

Ved seneste kommunalvalg fik partiet kun 1.396 stemmer, svarende til en opbakning på bare 4%. Dette misforhold må være en udfordring for det stpre gamle bondeparti, og en sten i skoen, som bare må og skal pilles ud.

Derfor havde man måske forventet en mere agressiv og nytænkende lokal kampagne fra partiet i denne valgkamp. Måske endda med nye ansigter i front. Men partiet har egentligt kørt en ganske anonym og forudsigelig valgkamp, med den velkendt Mette-Lene Jensen i spidsen. Hun har dog ikke rigtigt formået at sætte den liberale dagsorden på valgbordet, selvom der ellers skulle være rigeligt med muligheder herfor.

Det interessante i forhold til Venstre, sker i Tikøb. Her er den konservative Morten Vestergaard sprunget parti, og stille altså nu op for Venstre. Tikøb har længe levet et hengemt liv, ude i ingenmandslandet mellem Hornbæk og Espergærde, og lokalsamfundet ser sig i det hele taget overset, fornemmer man. Kan Vetsergaard samle de utilfredse Tikøbske stemmer op, og alligevel give Venstre en fremgang?

Udofrdreren i den lokale libarale blok hedder Nicolas Just og er fra Liberal Alliance. Ligesom Ulla Kokfeldt fra Nye Borgerlige, har han faktisk formået at gøre væsen af sig, og har faktisk kørt en fornuftig valgkamp. Men enmandshæen Just, har måske stået lidt for alene på valgmarken, og spørgsmålet er derfor, om Liberal Alliance kan smale nok stemme op i det liberale Helsingør, til rykke noget.

Hold øje med Just og Tikøb i den liberale blok. Et liberalt mandat fra eller til, kan givet betyde knald eller fald, også for borgmester Benedikte Kiærs drømme om 4 år mere på borgmesterposten.

 

Er de grønne Radikale eller Alternativister?

Kongemageren ved sidste valg var den radikale Christian Holm-Donatzky, de rpå valgnatten pegede på Benedikte Kiær som borgmester, og dermed sikrede hende 4 år mere på posten. Til gengæld fik han den tunge udvalgspost i By-, Plan- og Miljøudvalget, et post han ikke gjort meget ved, i de 4 år han har haft den.

Faktisk har der været en hel del bygge- og anlægssager, hvor Donatzky har set hjælpeløs ud. Nedrivningen af de bevaringsværdige huse i Lundegade, ikke mindst. Heller ikke på den grønne dagsorden, har Donatzky og Radikale for alvor sat sig igennem, i den sendeste byrådsperiode.

Det er en åben invitation til andre, der kan samle de grønne vælgere op i kommunen. Og her må man altså bare sige Alternativet.

Det kan godt være, at Alternativet er et lukket akpitel på Christiansborg, men lokalt i Helsingør, har de faktisk kørt en ganske imponerende valgkamp. Der er nok ikke mange der kender Helene Liliendahl Brydensholt eller Mette Skamris af navn, men de ser godt ud i partiet valgreklamer, og de har formået at sætte den grønne dagsorden på valgprogrammet.

De to partier – Radikale og Alternativet – henvender sig i grunden til lidt af det samme vælgersegment. Det er storbyens kaffe latté drikkende speltfamilier. Præcis nogle af de tilflyttere, som kommunen arbejder så ihærdigt på at tiltrække til kommunen. Er man nytilflytter til Helsingør, og stemmer “grønt”, så er det et godt spørgsmål, og man stemmer på liste B eller på liste Å.

Følg med i kampen om speltstemmerne.

 

Hvem samler Lokaldemokraternes stemmer op?

Lokaldemokraterne stiller ikke op ved dette valg, og det kan betyde forskydninger i magtforholdet i byrådssalen. Jan Ryberg høstede 3. flest personlige stemmer ved sidste valg, og siddet på et enkelt mandat i mere end to valgparioder.

Partiet har opfordret deres stemmer til at stemme Socialdemokratisk, hvilket en stor del af dem formentligt vil. Men det kan ikke udelukkes, at nogle vil søge helt andre steder hen.

Partiet er (eller var) Helsingørs eneste gentlige protestparti. Det har givet tiltrukket en del utilfredse stemmer, som givet ønsker en anden kurs, end den som Benedikte Kiær står for.

Omsættes de lokaldemokratiske stemmer til socialdemokratiske i forholdet 1:1?

 

Hvor rød er Helsingør?

Endeligt er der den socialistiske blok i Helsingør. Den gamle værftsby har stadig et stærkt rødt segment der endten stemmer SF eller Enhedslisten.

SF har måske været en anelse anonyme i løbet af de sidste 4 år. Den lokale Bente Borg Donkin lever et stille liv, og har ikke gjort meget væsen af sig, ud over et par indlæg i det lokale dagblad. Partiet ligger dog stabilt i landsmålingerne, og har formentligt et trofast vælgerkorps på en 5-7 %, også i Helsingør.

Enhedslisten har skiftet en del ud på deres byrådspladser i den seneste periode. Om de har kunne flytte vælgere fra SF og ind i sin egen fold, er et godt spørgsmål. Umiddelbart står begge partier nogebnlunde hvor de stod sidst, men det skal alligevel blive spændende, om forholdet indbyrdes rykker sig.

Kommer SF overhovedet ind i Byrådet denne gang? Det blive også spændende at følge.

 

De personlige stemmer

Netop i kampen mellem Konservative og Socialdemokraterne, har de personlige stemmer ofte været afgørende.

Ved valget i 2017 fik Benedikte Kiær 6.697 personlige stemmer. Et enormt tal, i forhold til kommunens indbyggere. Den siddende borgmester har formentligt hevet flere konservative mandater ind i Byrådet, alene på sit personlige stemmetal.

Ét af de mest interessante parametre i valget i morgen, er, om dette tal går frem eller tilbage. Hvor populær er Benedikte Kiær egentlig, med andre ord?

Der har været flere regulære skandalesager i den seneste borgmesterperiode. Ejnersagen, nedsmeltnigen af socialvæsnet, stadionskandalen, for bare at nævne nogle.

Omvendt er dygtig til at være synlig i de landsdækkende medier. Dette taler til hendes fordel. Hold øje med Benedikte Kiærs personlige stemmetal, når disse tikker ind i løbet af onsdag morgen.

Socialdemokraten Henrik Møller, udfordreren til Borgmesterposten ved sidste valg, høstede næstflest personlige stemmer (2.431). Han stiller slet ikke op denne gang til kommunalvalget, og spørgsmålet er, hvem i den socialdemokratiske gruppe, der kan samle disse stemmer op?

Kan Claus Christoffersen, efterfølgeren samle dem op? Går disse stemmer nu til partiet selv? Eller mister det gamle helsingoranske arbejderparti simpelthen stemmer på, at Møller ikke stiller op længere?

Vægten af personlige stemmer i det helsingoranske kommunalvalg skal ikke undervurderes.

 

Personlige stemmer 2

Traditionelt set, er det de to borgmesterkandidater fra de to store partier, der typisk høster flest personlige stemmer. Men der er flere kandidater, som her er værd at holde øje med, og nævne.

Per Tærsbøl, den tidligere konservative borgmesteri Helsingør, stiller slet ikke op. Han fik 642 personlige stemmer ved sidste valg. Hvem stemmer de på denne gang? På stemmesedlen finder man tilgengæld det konservative folketingsmedlem Birgitte Bergman, hvor mange personlige stemmer kan hun trække?

I samme vælgermæssige lag, finder vi også lokale partiprofiler som Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti, Mette-Lene Jensen fra Venstre ogAllan Berg Mortensen fra Enhedslisten. En fremgang eller tilbagegang her, kan givet betyde noget for partiernes styrkeforhold i den kommende byrådsperiode.

Hold øje med de personlige stemmer, når valget er endeligt opgjort, formentligt i løbet af onsdag morgen.

Relateret indhold…

Kommentar: Ånden er væk

Kommentar: Ånden er væk

OBS: Dette er et læserbrev, som Stadsmagasinet har modtaget i brevkassen. Holdninger og påstande repræsenterer på...