To sager har for nyligt sat fokus på busdriften i Helsingør: Køreplaner på busstoppestederne og muligheden for at overgå til elektrisk busdrift.
Seneste var Movias beslutning om ikke længere at opsætte køreplaner på busstoppestederne i hele Movias område, og dermed også i Helsingør kommune. Byrådet fik forelagt muligheden for selv at bekoste opsætningen. Det ville ifølge kommunen koste ca. 1 million kroner at opsætte køreplansholdere, og ca. 34.000 kroner at skifte køreplanerne, når disse ændres ca hvert halve år.
Movia har desuden i marts orienteret Helsingør Kommune om, at der er mulighed for at sende de fleste af bybuslinjerne i Helsingør Kommune i udbud med driftsstart for en ny kontrakt i december 2021. Det nye udbudsgrundlag giver mulighed for at bybuslinjerne 340, 345, 347, 801A, 802 og 803 kan overgå til elektrisk batteri-drift (alternativt biogas).
Movia vurderer, at stigningen i kommunens årlige tilskudsbehov til de berørte linjer ved omstilling til el-drift, vil ligge på mellem 1,1 og 4,1 mio. kr. i forhold til diesel. Dette er oven i det årlige drifttilskud på ca. 40 mil. kroner som kommunen i forvejen giver til bybusserne.
Indtil 1974 havde Helsingør sit helt eget og uafhængige busselskab: HELSINGØRBUSSEN. Dette overgik til det nystiftede Hovedstadens Trafikselskab (nuværende Movia) sammen med Hornbækbanens busser, der havde betjent en stor del af Helsingørs opland og Nordsjælland i det hele taget.
Helsingør kommune bekoster imidlertidigt stadig driften af bybusserne, og de to nylige sager kunne åbne for en debat om en ny, sammentænkt og grøn bybusstrategi for Helsingør.
Muligheden for at brande byen med en grøn profil skulle ligge lige for, hvis man overgår til et fosilfrit offentlig by-transportsystem, samtidigt med man sigter mod at vækste passagertallet.
En samlet strategi for området, kunne tage udgangspunkt i muligheden for at rebrande Helsingørs bysbusser (under Movias “vinger” naturligvis) og dermed Helsingør som sådan, også ude i “terrænet” på stoppestederne og på selve busserne. Samtidigt med at man overtager ansvaret for busstanderne og at busserne overgår til eldrift.
Dertil kommer de mange nye byggesager i kommunen og det veritable byggeboom som Helsingør står i, med mange nye boligområder og bykvarterer. Dette bør i sig selv afstedkomme en sondring af behovet for kollektive trafikløsninger og en debat om det nuværende system er optimalt.
Samsuriet af linjebetegnelser og numre uden nogen synderlig lokal systematik, kunne i samme ombæring tilrettes efter et nyt mønster (feks. H1, H2, H3 osv).
Indtil videre har By-, Plan- og Miljøddvalget bedt Movia om et nyt udbud. Som konsekvens heraf udarbejder kommunen et budgetønske, der viser hvad en overgang til eldrift forventes at koste.
Budgetønsket behandles ved kommende budgetforhandlinger, og et eventuelt ønske om en nyt udbud meddeles til Movia senest oktober 2019. Frem mod budgetønsket vil Center for By, Land og Vand kvalificere økonomien nærmere.
jhs.
Notatet fra Movia vedr. elbusser kan ses HER
To sager har for nyligt sat fokus på busdriften i Helsingør: Køreplaner på busstoppestederne og muligheden for at overgå til elektrisk busdrift.
Seneste var Movias beslutning om ikke længere at opsætte køreplaner på busstoppestederne i hele Movias område, og dermed også i Helsingør kommune. Byrådet fik forelagt muligheden for selv at bekoste opsætningen. Det ville ifølge kommunen koste ca. 1 million kroner at opsætte køreplansholdere, og ca. 34.000 kroner at skifte køreplanerne, når disse ændres ca hvert halve år.
Movia har desuden i marts orienteret Helsingør Kommune om, at der er mulighed for at sende de fleste af bybuslinjerne i Helsingør Kommune i udbud med driftsstart for en ny kontrakt i december 2021. Det nye udbudsgrundlag giver mulighed for at bybuslinjerne 340, 345, 347, 801A, 802 og 803 kan overgå til elektrisk batteri-drift (alternativt biogas).
Movia vurderer, at stigningen i kommunens årlige tilskudsbehov til de berørte linjer ved omstilling til el-drift, vil ligge på mellem 1,1 og 4,1 mio. kr. i forhold til diesel. Dette er oven i det årlige drifttilskud på ca. 40 mil. kroner som kommunen i forvejen giver til bybusserne.
Indtil 1974 havde Helsingør sit helt eget og uafhængige busselskab: HELSINGØRBUSSEN. Dette overgik til det nystiftede Hovedstadens Trafikselskab (nuværende Movia) sammen med Hornbækbanens busser, der havde betjent en stor del af Helsingørs opland og Nordsjælland i det hele taget.
Helsingør kommune bekoster imidlertidigt stadig driften af bybusserne, og de to nylige sager kunne åbne for en debat om en ny, sammentænkt og grøn bybusstrategi for Helsingør.
Muligheden for at brande byen med en grøn profil skulle ligge lige for, hvis man overgår til et fosilfrit offentlig by-transportsystem, samtidigt med man sigter mod at vækste passagertallet.
En samlet strategi for området, kunne tage udgangspunkt i muligheden for at rebrande Helsingørs bysbusser (under Movias “vinger” naturligvis) og dermed Helsingør som sådan, også ude i “terrænet” på stoppestederne og på selve busserne. Samtidigt med at man overtager ansvaret for busstanderne og at busserne overgår til eldrift.
Dertil kommer de mange nye byggesager i kommunen og det veritable byggeboom som Helsingør står i, med mange nye boligområder og bykvarterer. Dette bør i sig selv afstedkomme en sondring af behovet for kollektive trafikløsninger og en debat om det nuværende system er optimalt.
Samsuriet af linjebetegnelser og numre uden nogen synderlig lokal systematik, kunne i samme ombæring tilrettes efter et nyt mønster (feks. H1, H2, H3 osv).
Indtil videre har By-, Plan- og Miljøddvalget bedt Movia om et nyt udbud. Som konsekvens heraf udarbejder kommunen et budgetønske, der viser hvad en overgang til eldrift forventes at koste.
Budgetønsket behandles ved kommende budgetforhandlinger, og et eventuelt ønske om en nyt udbud meddeles til Movia senest oktober 2019. Frem mod budgetønsket vil Center for By, Land og Vand kvalificere økonomien nærmere.
jhs.
Notatet fra Movia vedr. elbusser kan ses HER
