(Herover: Hammersøj. Jørn Utzon så ikke selv højhuset Hammershøj som “hans”, alligevel er huset fredet som et vigtigt historisk byggeri).
Jørn Utzons bidrag til den helsingoranske arkitektur er nok ikke så stor og prangende, som den kunne have været.
Ganske vist findes der en “Jørn Utzons Plads” foran Hammershøj-højhuset, ud mod Trækbanen, men Helsingør glimrer faktisk med sine manglende Utzon-byggerier, selvom den verdensberømte arkitekts levede og boede det meste af sit liv i byen.
Utzons eget hus i Hellebæk
Der findes en håndfuld Utzon huse, mest bemærkelsesværdigt måske hans eget hus i Hellebæk, som han opførte i 1952.
Det mest berømt af Utzons helsingoranske værker er dog nok Kingohusene, eller Romerhusene som de også kaldes. Bebyggelsen er fra 1957 og danner på mange måder forbillede for en lang række danske byudviklingsprojekter op igennem 60’erne, 70’erne og 80’erne. Med sine små gårdhaver og intime huse, er Romerhusene på mange måder før sin tid.
I 1962 havde Utzon flere store projekter i Helsingør. LO-Skolen, Hellebo Park og Hammershøj Plejehjem. Midt i det hele måtte han dog forlade arbejdet og flytte til Australien, for at påbegynde byggeriet af Sydneys nye Operahus.
Hammershøj blev overtaget af arkitekten Birger Schmidt, der arbejdede på Utzons tegnestue. Hun færdiggjorde højhuset i 1966.
I Hellebo Park var det arkitekterne Halldor Günløgsson og Jørgen Nielsen, der overtog og arbejdede videre med Utzons idéer. Utzon selv så dog hverken Hammershøj eller Hellebo Park som sine egne projekter.
Model af Utzons vision for LO-Skolen i Helsingør
Utzons projekt for en LO-skole, der havde vundet konkurrencen mange år forinden, blev aldrig til noget. Det blev i stedet vinderne af arkitektkonkurrencens andenpræmie, Karen og Ebbe Clemmensen og Jarl Heger, som derefter fik overdraget opgaven med deres eget projekt.
Utzon vendte hjem fra Australien nogle år efter, og det var mere eller mindre kendt, at byens lokale arkitekter havde rottet sig sammen for at holde Utzon fra at bygge i Helsingør. Formentlig derfor findes der ikke Utzon-byggerier i Helsingør fra en meget lang periode fra slutningen af 60’erne og frem (bortset fra enkelt private villaer).
En lidt uheldig og besynderlig historie, der ikke tjener byens rygte og daværende arkitekturstand.
Men mulighederne for at gøre historien god, findes måske.
I 1953 udskrev Københavns kommune nemlig en konkurrence om en ny pavillon på Langelinje.
Jørn Utzon deltog med et forslag om en pagode-inspireret bygning, der dog ikke blev valgt. Skitser og modeller findes imidlertid stadig, og tankerne bag er også nedfældede og bevarede.
Utzons Pavillon
Man kunne derfor overveje at opføre, eller give mulighed for at opføre en pavillon inspireret af Utzons oprindelige idé.
En Utzon Pavillon i Helsingør kunne blive et nyt lille vartegn for byen, og udbygge Helsingør som turistdestination i verdensklasse. Det kunne også være en hæder til en af byens og landets største arkitekter.
En Utzon Pavillon kunne blive et centrum for arkitektur i Helsingør. Et sted der kan formidle byens unikke arkitekturhistorie og -samtid. Og danne rammer og baggrund for udviklingen af Helsingørs fremtid.
Et sted hvor modeller kan udstilles, og byggerier og byplanlægning kan diskuteres, både af politikere, embedsfolk, bygherrer og borgere.
Et oplevelsescenter og en destination i sig selv, med restaurant og café, og faciliteter for strandens gæster.
jhs
Diverse billedmateriale © Utzon Archives / Aalborg University & Utzon Center
Utzons projekter i Helsingør
Utzons byggerier i Helsingør
Villa, Ålsgårde – 1949
Utzons hus – 1952
Kingohusene – 1957
(Hammershøj – 1962)
Espansiva, Hellebæk – 1969
Espansiva, Espergærde – 1969
Uopførte projekter i Helsingør
LO-skolen – 1958
Birkehøj – 1960
Nordskovgård – 1960
Hellebækgård – 1969
Derudover:
Elineberg, Helsingborg – 1954
