Er det ikke snart på tide, at vi taler om problemerne i byen, som de er?

Åbent, ærligt og frit?

I cirka 5 år har Stine Johansen været Kommunaldirektør i Helsingør Kommune, og i hendes embedstid, har vi efterhånden set lidt af hvert.

Stadionskandaler, plejehjemssvigt, Einersagen, umulige erhvervsmålinger, nedsmeltning af museumvæsnet med mere.

Og nu, en integrationspolitisk fadæse, af landspolitiske dimensioner, hvor man igennem flere år, har ladet en kalifattilhænger arbejde med integration i kommunen.

Det bør efterhånden være klart, for alle der følger med, at noget ikke er helt i orden i Helsingør Kommune. Rygterne om dårlig kultur og ledelse, er vel ikke engang på gadeplan længere, men er nu et åbent og konkret spørgsmål.

Hvor dybt stikker problemerne i kommunen. Eller nærmere, hvor højt?

Bid mærke i, at kommunaldirketøren normalt er ret stille. Hun gør ikke det store ud af sig. Hun er ikke med i de lokale debatter. Skriver yderst sjælent på Facebook eller i Dagbladet. Og er i det hele taget en anonym administrator, for langt de fleste borgere og vælgere i Helsingør.

Men når problemerne i kommunen bobler op til overfladen, når borgmester Benedikte Kiær ikke har mere at sige og lortet for alvor brænder på, så udtaler kommunaldirketøren sig.

Som ofte i korte, velformulere udtalelser, i form af fornægtelser, ansvarsfralæggelser eller undskyldninger.

Man er, som politisk iagtager, ikke i tvivl om, at der sættes spindoktorer igang, og at der trækkes hybel på kommunens kommunikationfolk, når kommunaldirektør Stine Johansen kommer ud af busken.

Hvis lokalpolitik handler om, at vi skal forvalte vores gamle by med respekt og ære for historien og hinanden, så må debatten op til kommunalvalget også stille spørgsmål ved, om vi har den rigtige kommunaldirketør?