»Claus Christoffersen mener, at der er behov for at begynde forfra og nytænke mulighederne for, hvordan en fast HH-forbindelse skal se ud«
Sådan har den socialdemokratiske borgmesterkandidat forklaret sig i de lokale medier, da han i går mandag gik ud og proklamerede sin modstand mod en fast HH-forbindelse.
Udtalelsen antyder dog Christoffersens uvidenhed om hele projektet og navnligt processen, og efterlader et indtryk af en lidt visionsløs politiker, som uden videre siger nej, til en miliardinvestering i den lokale infrastuktur, uden egentligt at vide hvad han taler om.
Christoffersens udmelding kommer på baggrund af den nyligt ankomne Strategiske Undersøgelse af en Fast HH-forbindelse. Problemet er bare, at alle de forhold som Christoffersen rynker på næsen af, netop skal behandles i det næste skridt i processen efter den strategiske analyse, nemlig i Forundersøgelsen.
Her kan linjeføringer præciseres, lokale forhold undersøges til bunds, og netop mange af de spørgsmål, som navnligt kritikkere af forbindelsen har ytret, blive besvaret.
Ved at stille sig på bagbenene, lægge armene over kors og råbe “nej, duer ikke”, sætter man reelt sig selv uden for indflydelse fremadrettet, og ethvert indspark i debatten fra Christiffersen, vil klinge hult og løst.
Man starter nemlig ikke bare forfra og “nytænker” en fast forbindelse. Der ligger mange årtiers grundige studier, rapporter og undersøgelser forud for den Strategiske Analyse. Undervejs har der været undersøgt et væld af linjeføringer, bromodeller, tunneler og løsninger.
Der er lavet geologiske undersøgelser, prøveboringer og analyser af en lang række lokale forhold. Desuden er økonomien i projektet ikke kun belyst af den Strategiske Undersøgelse, men også i andre forudgående rapporter.
Økonoien i projektet er netop én af Christoffersens argumenter for at hælde det hele af bordet, men også her er der et problem: økonomien kan se meget anderledes ud, efter en egentlig Forundersøgelse.
Den Strategiske Analyse pejer nemlig på flere alternative linjeføringer, som kan få stor betydning for projektets rentabilitet. Blandt andet en mere direkte jernbaneføring, som også vil kunne håndtere godstog og derved ændre økonomien fundamentalt, ligesom EU’s medfinansiering af hele anlægget slet ikke er inkalkuleret i analysens økonomiske konklussioner.
Desuden maler Christoffersen de samme ubegrundede katastrofescenarier frem, om naturødelæggelser over enhver forstand, som koret af nej-sigere og udviklingsmodstandere, blandt navnligt Espergærdes ældre og højtråbende demografi, også ynder at kaste om sig med. For planerne er lige nu nemlig ikke, at grave hele Egebæksvang op og anlægge sænketunneller gennem Øresund, sådan som de ellers påstår.
Så det lugter lidt af en socialdemokratisk borgmesterkandidat, der entet ikke helt forstår projektets omfang og de historiske muligheder for Helsingør. Eller som simpelthen er ude for at kapre stemmer, blandt de få gamle sure mænd i Espergærde, som ikke vil have vendt så meget som en kantsten i kommunen.
Dertil skal lægges, at byrådet netop har sendt kommunens nye Planstrategi i høring, i hvilken man forpligter sig til, at undersøge mulighederne for byens udvikling i forbindelse med en eventuel kommende fast HH-forbindelse. Her vil Christoffersens betydning og indspark til dét arbejde, alt andet lige, også blive lidt mere ligegyldigt.
Under alle omstændigheder, giver det ingen som helst mening at sige nej, før en egentlig Forundersøgelse er lavet. Det er nemlig netop i forundersøgelsen, at politikere som Christoffersen kan få indflydelse, og man kan få undersøgt de bekymrende forhold omkring hele projektet, der måtte være.
En forundersøgelse tager typisk 4-6 år, og til den tid kan Christoffersens dage som borgmesterkandidat være blot en parentes i helsingoransk politik. Tilbage kan så risikere at stå, alle de Socialdemokrater der fulgte Christoffersens “nej, duer ikke”, og spørge sig selv, hvorfor de ikke gik efter indflydelsen i stedet for.
Efter den egentlige Forundersøgelse, skal der desuden udarbejdes en såkadt VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet), her vil alle økologiske og naturmæssige forhold i projektet blive vendt og vejet. Så også her, virker Christoffersens timing helt malplaceret.
Først efter en Forundersøgelse, og derpå en VVM-redegørelse, kan en egentlig Anlægslov overhovedet vedtages. Første spadestik til en fast HH-forbindelse kan derfor ligge 6-8 år ude i fremtiden.
af Julian H. Sonne