Vælg en side

DEBAT: Hvad handler den her valgkamp egentligt om?

19. oktober 2021

Hvis der er én ting, som kendetegner valgkampen om Byrådet lige nu, så er det, at ingen har formået at sætte en egentlig dagsorden.

Kort og godt, så handler den her valgkamp ligenu, om ingenting konkret.

Den er et valg mellem Konservative og Socialdemokraterne, og tekniske mandater.

En valgkamp uden indhold.

Et valg mellem personerne Benedikte Kiær og Claus Christoffersen. Og de forskellige partiers notoriske mærkesager.

Så lad os derfor rejse bare ét emne.

Én skandale, som vi alle har diskuteret og kender. Som har fyldt spalter op og ned, igennem de sidste 4 år.

Som vi alle i byen og kommunen har forholdt sig til, men som ingen kandidat endnu tør tage i sin mund.

Stadion!

Helsingørs mest skandaløse anlægsprojekt i nyere tid.

Hvad i himlen var det, der gik galt?

Hvor ligger ansvaret egentligt? Hvem er det, der har magten i byen her?

Er det embedsværket, politikerne eller de lokale medier?

Uanset, om man er for eller imod stadion, eller er fuldstændig ligeglad med fodbold. Så bør stadionskandalen være en uundgåelig sag. Og et oplagt emne at gå til valg på.

En sag, som bør være helt central i vores lokale valgkamp.

Alt er gået galt. Valget af arkitekter, en entreprenør som gik konkurs, et menneske der blev slået ihjel, et embedsværk der formentligt begravede sagen, og et politisk system der ikke tog ansvar.

Hvem tør tage debatten?

Denne sag er ikke bare en varm kartoffel. Den er en udstilling af alt der er galt med vores by.

Et projekt der er fejlplaceret til at starte med, et embedsværk der har fucket op, et politisk system som er flygtet fra ansvaret, og nogle lokale medier som har sovet i timen.

Skal man koge Helsingørs problemer ned til en suppeterning, så smager den altså bare af stadion.

Nogen har smagt den, andre har ikke. Nogen kan li den, og andre hader den.

Men at flygte fra den, eller ignorere den, det bør ingen ansvarlig kandidat kunne slippe afsted med.

Lad os nu få svesken på disken!

Hvem vil tage ansvaret?

Julian Hrasko Sonne

Relateret indhold…

Kommentar: Ånden er væk

Kommentar: Ånden er væk

OBS: Dette er et læserbrev, som Stadsmagasinet har modtaget i brevkassen. Holdninger og påstande repræsenterer på...